Referat fra generalforsamling i Birkegårdens Grundejerforening.
Sted: Tapeten, Ballerup - den lille sal
Tid: Onsdag den 11. April 2012, kl. 19:30
Til stede: Hele bestyrelsen , formand Lene
Andersen, kasserer Thomas Bo Rhymer,
Michael Hansen, Poul Petersen og Arne
Jensen
Dagsorden i henhold til vedtægter:
1. Valg af dirigent
2. Formanden aflægger beretning for det forgangne år
3. Kassereren aflægger det reviderede regnskab
4. Behandling af indkomne forslag
A: Forslag fra bestyrelsen i Birkegårdens Grundejerforening
5. Fastsættelse af kontingent og særlige bidrag
6. Valg af bestyrelse - 2 medlemmer og 2 suppleanter
På valg er:
Michael Hansen - modtager genvalg
Arne Jensen - modtager genvalg
7. Valg af 2 revisorer og 2 suppleanter
8. Eventuelt
Der var mødt ca. 140 medlemmer op (inkl. enkelte med ledsager)
AD 1 - Valg af dirigent
Formanden foreslog Hans Hansen, Vinterbuen 9, der blev valgt uden modkandidat.
Han oplæste dagsordenen, der var i henhold til vedtægterne.
Følgende blev valg til stemmeudvalget: David Kyhn, John Andersen og Arne Thomsen
AD 2 - Formandens beretning for det forgangne år.
Formanden fremlagde beretning som var udsendt sammen med invitationen til generalforsamlingen.
Hovedoverskrifterne for gennemgang af beretning var omklassificering, fastelavn, indbrud og opsætning af nye skilte, legepladsen, trafiksikkerhed ved skolen, salg af grund, hjemmesiden www.buerne.dk, snerydning, vejbelysning, forurening, hundeefterladenskaber. Desuden takkede formanden den øvrige bestyrelse for godt samarbejde. Beretningen modtag stort bifald.
Spørgsmål/bemærkninger/kommentarer til formandens beretning:
Vårbuen 90: God ide med at opsætte standere til hundeposer. Foreslår at der opsættes skraldespande langs de offentlige stisystemer i området. Dette kan være med til at begrænse omfanget af forurening i området. Skraldespandene kan eventuelt tømmes af kommunen. Formanden: Rigtig godt forslag, som vi tager op i bestyrelsen.
Vårbuen 62: Den private snerydning i området er fortsat et problem, specielt når kommunens traktorer efterfølgende rydder vejen og flytter sneen tilbage på de private ryddede områder.
Høstbuen 22: uddybede formandens beretning omkring trafiksikkerheden - bestyrelsen har været i løbende dialog med kommunen og politiet omkring den manglende skiltning ved Hedegårdsskolen, samt påpeget at hastigheden er for høj ved skolen. Begge parter har i sommeren 2011 lovet at kigge på området, men intet er endnu sket. Vi har senest rykket kommunen igen i begyndelsen af april 2012, og parterne har igen lovet at kigge på forholdene. Bestyrelsen har været i positiv dialog med Hedegårdsskolen og bestyrelsen for Hedegårdsskolen. På trods af lang reaktionstid fra kommunen, vil bestyrelsen fortsætte med at følge op på trafiksikkerheden.
Bueparken 66: Se på skiltningen ved Grantofteskolen. Er der ikke på samme måde mulighed for at få skilt med “skiftende/levende “ hastighedsbegrænsning. Formanden: Dette har vi foreslået kommunen, men har fået tilbagemelding, at området ved Hedegårdsskolen ikke er egnet til skiltning med “fleksibel” hastighedsbegrænsning, begrundelse: lysreguleringen af krydset Hold-an-vej/Bueparken.
Bueparken 34: Henviste til det igangværende motorvejsbyggeri - har efterlyst hos kommunen, hvilke indflydelse det får på trafikken i vort område, men vanskeligt af få kommunen i tale. Omklassificeringen af de kommunale veje omfatter også privatisering af gadebelysningen. Venter der en kæmperegning foran os. Er tilstanden af gadebelysningen dårlig. Formanden kunne oplyse, at hun er orienteret om, at kommunen er i gang med et større projekt omkring fremtidig gadebelysning. Dette sker i samarbejde med andre omegnskommuner. Vi får formentlig ikke indflydelse på den fremtidige belysning. Formanden kunne bekræfte, at vi fremover kommer til at betale for belysningen.
Bueparken 60: Vi bor direkte op til Bueparken, der køres alt for stærkt. Kan vi ikke få nedsat hastigheden. Der er meget gennemgående trafik. Formanden: Helt enig der køres alt for stærk på Bueparken og på Vestbuen. Vi har været i dialog med kommunen og har efterlyst analyse af den gennemgående trafik på Bueparken, specielt efter trafikomlægning på Ågerupvej. Vi har ikke fået positiv respons, men kommunen henvises til at andre områder i henhold til godkendt trafikplanlægning prioriteres højere.
Bueparken 82: Det er meget vanskeligt at høre hvad der bliver sagt på generalforsamlingen. Opfordrede til at leje et højtaler anlæg. Blev lovet ved sidste års generalforsamling. Formanden beklagede, at dette ikke er sket. Vil være på plads til næste års generalforsamling
Vårbuen 62: Renovations bilerne kører alt får stærkt gennem området. Har klaget uden resultat. Vær opmærksom på, at der kører en uautoriseret “renovations bil” rundt i området og samler jern og metal. Underret kommunen.
Vårbuen 22: Vi mangler løbende eftersyn af gadebelysningen. Mange lys er gået ud. Formanden: Vi har på et medlems opfordring kontaktet DONG, som rykkede meget hurtigt med afhjælpning af manglerne.
Høstbuen 22 mente at det ikke var nok med opsættelse af “Nabohjælp” skilte, men bør følges op at konkret nabohjælp for at være med til at reducere de mange indbrud i området. Hold øje med “fremmede” biler/personer i området. Tag eventuelt et billede. Politiet kommer hurtigt. Ved et indbrud for nylig var det godt at se indbrudstyvene ligge på asfalten med håndjern på. (hurtigt indsats af politiet).
Enkelte medlemmer havde dog forskellige oplevelser med politiets vilje til at komme hurtigt til stede.
Dirigenten satte herefter formandens beretning til godkendelse. Forsamlingen godkendte beretningen med bifald. Ingen stemte imod.
AD 3 - kassereren aflægger regnskab.
Kassereren gennemgik det udsendte regnskab. Han opfordrede alle til at betale til tiden. Der bruges alt for meget tid på at rykke. På grund af øget udsendelse af materiale, har der været øgede omkostninger til udsendelser. Det har været betydelige besparelser på omkostninger til nye skilte. Samlet viser regnskabet et overskud kr. 21.529,10 mod et budgetteret underskud på kr. 8.360,00.
Høstbuen 17: Udgifterne til mødeaktivitet er steget betydeligt de senere år, hvad er årsager til dette.
Kasserern. Der har ikke de senere år været afholdt “bøfmøde” (middag for bestyrelsen). Dette er sket i 2011 med et større beløb.
Høstbuen 14: Utilfredsstillende, at der bruges mere end budgetteret (mødeaktivitet)
Bueparken 31: Bestyrelsen har gjort et godt stykke arbejde. Der er tale om frivilligt bestyrelsesarbejde til gavn for hele foreningen, så det er helt i orden at der bruges penge til en middag for bestyrelsen , også selv om det et enkelt år blev et større beløb. Indlægges fik stort bifald fra forsamlingen .
Bueparken 82: Det er ikke i orden at der bruges mere end budgetteret.
Vårbuen 54: Budgettet er kun et skøn over forventede udgifter.
Høstbuen 27: Det er helt i orden at bestyrelsen bruger penge til mødeaktivitet (bestyrelsesmiddag), men beløbet bør ikke stige.
Formanden forsvarede at der holdes “bøfmøde”. Der har været stor mødeaktivitet i 2011, og bestyrelsen bruger meget af fritiden på arbejdet på bekostning af samvær med familien. Tager det fulde ansvar for brug af pengene. Var glad for den positive opbakning fra forsamlingen.
Flere indlæg fra salen bakkede formanden op.
Dirigenten satte herefter regnskabet til godkendelse. Forsamlingen godkendte regnskabet. Ingen stemte imod.
AD 4 Behandling af indkomne forslag
Forslag A fra bestyrelsen - forslag om anlæggelse af multibane/kunstgræs på den eksisterende boldbane.
Dirigenten læste det skriftlige forslag op, der var udsendt sammen med indbydelsen til generalforsamlingen.
Sommerbuen 25: Michael Hansen uddybede på bestyrelsens vegne forslaget. Legepladsen er de senere blevet renoveret og opgraderet. Naturligt at fortsætte med renovering af asfaltpladsen, der trænger til vedligeholdelse. Vi giver hele området et tiltrængt løft.
Vårbuen 90: Multibane med kunstgræs - hvad mangler vi i forhold til i dag? Michael: Mere sikkerhed ved fald. Banen kan fremover bruges til mange flere formål. Bestyrelsen søger mandat til at arbejde videre med projektet.
Bueparken 34: Vi ser sjældent børn på legepladsen. Synes ikke det er grundejerforeningens opgave at etablere en multibane.
Bueparken 58: Har boet i området i 45 år - har fire børn. Vi har brugt mange penge på legepladsen. For mange penge at investere i ny multibane. Det er ikke foreningens opgave.
Vårbuen 4: Vi har børn der kommer en gang i mellem på legepladsen Der kommer mange børn uden for området. Hvad koster en sådan multibane? Michael: Vi har en prisindikation på kr. 700.000. Ønsker opbakning til at fortsætte projektet, gerne med støtte fra medlemmer, som eventuelt kan komme med ideer til bygning af banen, eventuelt kan hjælpe med mindre udgifter til anlægget.
Bueparken 144: Legepladsen og boldbanen bruges kun lidt. Kan vi få en indikation af, hvor mange der vil bruge banen.
Bueparken 60: Talte varmt for oprettelse af en multibanen. Så vil legepladsen og banen blive brugt meget mere.
Der var flere indlæg fra salen, der talte imod projektet med begrundelsen, at legepladsen kun bruges lidt, bruges af mange uden for området, børnene bør bruge de bestående idrætsfaciliteter i kommunen.
Dirigenten fornemmede, at der var bred modstand mod projektet og var bekendt med, at der var indleveret over 100 fuldmagter med nej-stemmer til projektet. Foreslog vejledende afstemning.
Hvor mange stemmer for projektet: 11 stemte ja til projektet.
Forslaget er herefter forkastet.
AD 5 - Fastsættelse af kontingent og andre bidrag
Kassereren fremlagde det fremsendte budget for 2012 og foreslog uændret kontingent på kr. 300,00 for året 2012.
Høstbuen 16 foreslog årlig kontingent på kr. 200,00. Foreslog at udgifter til mødeaktivitet reduceret til et budget på kr. 9.000,00. Generalforsamlingen kan holdes i menighedsrådssalen på Hedegårdskirken (hvor der er plads til ca . 45 medlemmer). Dette lokale er gratis. Var bange for, at grundejerforeningen i forbindelse med omklassificering af vejene fremover skal stå for opkrævning af vejbidrag, og vil foreningens formue så overgå til kommunen? Hvis foreningen nedlægges skal formuen overgå til velgørende formål. I en forening som vores er der tilstrækkeligt med en formue på kr. 150.000. Formanden oplyste, at grundejerforeningen ikke skal stå for eventuelt opkrævning af afgifter ved omklassificering af vejene. Der er politisk bevægelse mht. omklassificering af vejene, flere partier er sprunget for aftalen. Bestyrelsen har ingen planer om at nedlægge foreningen.
Bueparken 144: Om vi betaler kr. 200,00 eller kr. 300,00 gør ingen forskel. Gerne et større overskud i foreningen. Fasthold et kontingent på kr. 300,00.
Sommerbuen 31: Der er i dag ca. 40 parceller, der ikke er medlemmer af grundejerforeningen (ikke tinglyst på parcellen). Foreslog at disse parceller kan blive passive medlemmer (uden stemmeret). Kontingentet herfor vil være med til at øge indtægterne
Kassereren: Høstbuen 16 har indleveret over 85 fuldmagter, der stemmer for et kontingent på kr. 200,00.
Disse fuldmagter er givet på et forkert grundlag uden kendskab til de faktiske omkostninger til mødeaktiviteter, idet der bl.a. ikke er taget højde for udgifter til leje af lokalerne på Tapeten, hvor generalforsamlingen nu afholdes.
Dirigenten spurgte Høstbuen 16, og han fastholdt sit forslag om kontingent på kr. 200.00. Dette blev bekræftet.
Der stemtes herefter skriftligt om kontingent på kr. 200,00. Dirigenten bad stemmeudvalget om hjælp.
Afstemning: Blandt de tilstedeværende stemte 24 ja til kontingent på kr. 200,00 medens 57 stemte nej til forslaget. Da der var indleveret over 85 fuldmagter til et kontingent på kr. 200,00 blev kontingent på kr. 200,00 vedtaget.
Fra salen var der stor utilfredshed med, at der kunne stemmes ved fuldmagt, som tilsyneladende var afgivet på et forkert grund. Dirigenten afviste kritikken.
Flere fra salen opfordrede bestyrelsen til at ændre vedtægterne, således at der ikke fremover kan stemmes ved fuldmagt vedr. kontingentfastsættelse, så det undgås at der vedtages kontingent opkrævning på et forkert grundlag. Bestyrelsen lovede at arbejde med forslaget.
AD 6 - valg til bestyrelsen - 2 medlemmer og 2 suppleanter.
På valg: (modtager genvalg)
Michael Hansen, Sommerbuen 25
Arne Jensen, Bueparken 174
Begge blev genvalgt uden modkandidater (og med bifald)
Som suppleant blev valgt:
Christian Hansen, Sommerbuen 37
Søren Lindhardt, Bueparken 34
AD 7 - valg af 2 revisorer og 2 suppleanter
Som revisorer blev foreslået:
Poul Erik Hansen, Høstbuen 14
Anders Dalgaard, Høstbuen 16
Henrik Jensen, Bueparken 44
Efter skriftlig afstemning valgtes:
Anders Dalgaard - 42 stemmer
Henrik Jensen - Bueparken 44 - 41 stemmer
Som revisorsuppleanter valgtes:
Inger Smørum, Bueparken 10
Poul Erik Hansen, Høstbuen 14
AD 8 - Eventuelt
Dirigenten oplyste, at der under dette punkt ikke kan besluttes noget.
Sommerbuen 8 Har haft problemer med oversvømmelser og med kloaksystemet i forbindelse med sommerens skybrud. Dette har givet store gener. Problemerne opstår fordi der ledes regnvand i spildevandskloakkerne. Har haft kontakt med Forsyning Ballerup, som ikke prioriterer problemerne i området særligt højt. Forsyning Ballerup har ikke overblik over regnvands- og spillevandskloakkerne i området. Opfordrede bestyrelsen til at gå ind i sagen og til at tage kontakt til Forsyning Ballerup, og opfordre selskabet til at få foretaget en omfattende kortlægning/undersøgelse af kloaksystemet (har sendt mail til formanden med beskrivelse af problemstillingen). Vi betaler ca. kr. 500.000 i spildevandsafgift, og det er vurderingen, at vi betaler en overpris.
Fra salen orientere flere om, at der for 4 - 6 år siden blev foretaget gennemgang af kloaksystemet, herunder kontrol af sammenløb af regnvands- og spildevandskloakkerne. Et enkelt medlem mente, at problemerne kunne klares med flere pumper.
Høstbuen 9 spurgte til, om der er nyt om vendepladserne. Er der mulighed for at opsætte vejbump?
Høstbuen 17 opfordrer foreningen til at købe et anlæg med mikrofon og højtaler til brug ved kommende møder.
Generalforsamlingen sluttede med, at formanden Lene Andersen takkede dirigenten Hans Hansen for dygtig og myndig ledelse af generalforsamlingen, og tak til medlemmerne for stor deltagelse i generalforsamlingen og for god ro og orden.
Generalforsamlingen sluttede ca. kl. 21:30
----------------------------------------------------------------------
Efter generalforsamlingen afholdtes bestyrelsesmøde med følgende punkter:
1. Konstituering af bestyrelsen
2. Budget 2012
AD 1:
Bestyrelsen konstituerer sig som følger:
Formand : Lene Andersen Bueparken 8
Næstformand : Michael Hansen, Sommerbuen 25
Kasserer : Thomas Bo Rhymer, Vårbuen 68
Sekretær : Arne Jensen, Bueparken 174
Bestyrelsesmedlen : Poul Petersen, Høstbuen 22
Information vedrørende bestyrelsen kan findes på: www.buerne.dk
AD 2
Med baggrund i generalforsamlingsbeslutning om at nedsætte kontingentet til kr. 200,00 pr. medlem, reduceres de budgetterede indtægter til kr. 60.600,00. De budgetterede udgifter for 2012 blev gennemgået, og bestyrelsen må konstatere, at der næppe er mulighed for at reducere de budgetterede udgifter til mødeaktivitet med kr. 5.000,00 som foreslået af et medlem på generalforsamlingen, idet den netop afholdte generalforsamling i lokaleleje alene koster kr. 4.000,00. Bestyrelsen fastholder derfor sit udgiftsbudget for 2012, hvorefter det budgettere overskud udgør kr. 3.780,00.
/aj
|